Du har læst om Pinsen – I al sin glans nu stråler solen. Nu fortæller vi om Pinse og fisk.
Pinse og fisk
De fleste af os har faste traditioner når det handler om, hvad der serveres juleaften og til påske.
Men når det gælder pinsen mangler vi i den grad en traditionel ret, som vi kan servere. Så i fald du mangler ideer til, hvad der skal på menuen i pinsen, så var det måske en ide med en fisk.
Siden 1999 har de danske fiskehandlere og roskildebiskoppen kåret årets pinsefisk, og i år blev det kulmulen, der blev udvalgt.
Foroven kan du se et billede fra et af landets arrangementer i Århus havn, hvor biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller (th.) stod for kåringen.
Kulmulen er en lækker dansk spisefisk der er velegnet til stegning, dampning eller kogning. Kødet er hvidt og lidt gråligt og løst i rå tilstand, men bliver fast efter tilberedning. Kulmulen er en mager fisk, der er særlig rig på selen.
Du kan finde kulmule opskrifter på http://www.2gangeomugen.dk/index.php?id=242.
NB: Det er nok ikke helt tilfældigt, at fisken er blevet valgt som spise til pinsen. Fisken er nemlig i gammel tid et symbol på Kristus.