Nytårstræf i Præstegården

Østrup Kirke Præstegård Nytårstræf 7. januar 2016
 
 

Vi har fortalt dig om Nytårskoncerter på sidste side. Nu fortæller vi om Nytårstræf i Præstegården.

 

 

Det blev til Nytårskur med et godt grin i januar 2018.

 

Rapport fra nytårskuren ved Keld B. Hansen. Arne Mariager holdt foredraget

 

Nytårskuren i Østrup præstegård er for alle, der har lyst til at fejre nytåret sammen med andre fra lokalområdet.

Nytårskuren afholdtes i år for tredje år i træk. Dermed har vi fået en god tradition. Frivillige sørger for alt og lægger et stort arbejde i nytårskuren. Nytårskuren gentages nok til næste år.

 

Der lyttes til Arne Mariagers foredrag. Stemningen var i top på nytårskuren.

 

Allerførst blev der budt velkommen, så kom der Asti i glassene, derefter ønskede vi hinanden godt nytår, og så sang nytårsudgaven af ”Vær velkommen Herrens år”.

 

Sådan indledtes Nytårskuren 2018, der 11. januar blev holdt i præstegårdens konfirmandstue. Der var på forhånd meldt fuldt hus, dvs. der kom 56 veloplagte deltagere.

 

Arne Mariager Nytårskur
Arne Mariager Nytårskur

 

Arne Mariager og ”Et godt grin”

Efter velkomsten kom journalist og klummeskriver, Arne Mariager, fra Fyens Stiftstidende på med foredraget ”Et godt grin”, og det kom til at betyde, at han i sit mere end en time lange foredrag bød på virkeligt mange gode grin.

 

Til indledning nævnte han, at han havde på fornemmelsen, at vi griner mindre, end dengang han var ung. Vi lever i et helt fantastisk samfund, sagde han, hvor der er tænkt på mange ting, og hvor rigtigt meget fungerer. For eksempel kunne han ved bare et enkelt opkald til Viborg kommune sørge for, at hans gamle mor kunne få varm mad hver dag – ganske gratis. Der er altså rigtig mange fantastiske ting ved vores samfund, sagde han, men vi griner nok mindre end før.

 

Den formiddag tog vi dog revanche, for der blev grinet meget, da Arne Mariager fortalte om kokkepigen hos svigermor, der var bred som en mejetærsker, og som havde spist alle gryderettens seks mørbrader, inden gryden kom på bordet. Han fortalte også om journalisters drabelige ridderturneringer på redaktionsgangen, og om dengang han som ung var heldig (eller uheldig!) at komme ud at danse med den smukke Bente, og mange andre historier, der fik salen til at bryde ud i et rigtigt godt grin.

 

Nytårskur 2017-2018
Nytårskur 2017-2018

 

Mad og drikke

Frivillige havde sørget for, at der var rigeligt med mad og drikke. Karrysalaten til silden var hjemmelavet. Det samme var æbleflæsket. Rygeosten var også hjemmeproduceret, og dertil hørte øl, vand og snaps, så selve spisningen var en sand fornøjelse.

 

Sang og latter

Dem, der forsker i menneskers lykke, fortæller, at både det at grine og også det at synge, gør os rigtig, rigtig godt.

 

Det kunne mærkes den dag, der blev holdt nytårskur, for der blev fortalt historier og vittigheder og grinet, og så blev der sunget. Man fik også snakket på kryds og tværs. Det var meget fornøjeligt alt sammen, så det er svært at forestille sig, at der ikke skulle komme en nytårskur til næste år.

 

Nytårskur 2017-18
Nytårskur 2017-18

 

Onsdag den 7. januar 2016 mellem kl. 11 og 14 var der Nytårstræf i Præstegården, og der var absolut fuldt hus.

 

Mellem 55 og 60 mennesker var mødt op til et foredrag ved godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen, der fortalte og viste billeder om sin slægt og om sin virksomhed og løgproduktion.

Efter et glimrende foredrag var menighedsrådet vært ved en frokost med sild, øl og snaps samt hjemmelavet leverpostej, rygeost og rullepølse.

Det var et fantastisk arrangement og stemningen var helt i top. Esther, Niels, Ruth, Bente D., Helge og Bente K. bør virkelig overveje at gentage succesen til næste år.

 

På næste side kan du læse om Onsdagskaffe på Kirkegårdene.