Vi har fortalt om Kirkens Døgn – Aktiviteter. Nu kan du læse om Klintebjerg Havn og Cykelruter.
Festlig indvielse af Klintebjergs flotte fjordhuse.
Lørdag den 25. januar 2020 blev de otte nye flotte fjordhuse i Klintebjerg indviet ved snoreklip af borgmester Morten Andersen. Det skete under overværelse af 200 mennesker.
Borgmester Morten Andersen holdt tale. Bagefter var der pølser og drikkevarer til alle.
Næste trin i planen for området bliver ifølge Trine Wenckheim fra Udvikling Klintebjerg et fælleshus, fjordbad, flydebro og sauna.
Det har været en udviklingsproces med Klintebjerg Havn og Cykelruter. Havnen er imidlertid færdig sensommer 2016, hvor cykelruterne er der, men ruten Cykelstien Odense Klintebjerg fortsat mangler ny belægning. Se under punktet.
Interview ved Keld B. Hansen til Kirkebladet Årgang 27 Nr. 1.
Klintebjerg bådelaug og den nye havn
Nu er det lige før, der kommer en ny havn i Klintebjerg. Det får mig til at kontakte Niels Sørensen, Klintebjerg, for en samtale om Klintebjerg bådelaug og om den nye havn. Niels Sørensen er i forbindelse med Bådelauget og havnen i Klintebjerg ikke hen hr. hvem-som-helst.
Han har været med siden bådelaugets begyndelse, og han har været dets formand i 25 år. Han har sin daglige gang på havnen, og det er normalt ham, der sejler skibet ”Lunden” mellem Klintebjerg og Vigelsø.
Det gamle Klintebjerg
Niels starter sin fortælling med at fortælle om det gamle Klintebjerg, hvor der var skalleværk, eddikefabrik og et stort pakhus. Men pakhuset brændte i 1966, og virksomhederne forsvandt. Omkring 1970 var de gamle fiskere fra Klintebjerg også holdt op.
Bådelauget startede i 1973
Derfor var tiden moden til noget helt nyt, og i 1973 startede Klintebjerg Bådelaug. Der var fra begyndelsen cirka 20 medlemmer, og på frivillig basis blev havnen opført sådan som den ser ud i dag. Havnen blev bygget med stor hjælp fra en af de lokale, Hans Christian Fjord Hansen, der var stenfisker og havde et stenfiskerfartøj.
Billigt at have båd i havnen
I dag har Klintebjerg Bådelaug 150 medlemmer. Der er kun plads til 55 både i Klintebjerg havn, så de fleste af Bådelaugets medlemmer er passive, og det er de ud fra den betragtning, at de gerne vil støtte Bådelauget. Gennem hele Bådelaugets historie har man ønsket, at det skulle være billigt at have sin både liggende i Klintebjerg havn. Den nuværende formand for Bådelauget er Claus Thordal.
Han blev formand for cirka 8 år siden. Han er en rigtig ildsjæl. Han brænder for det og har mange gode ideer, og han handler ud fra Bådelaugets overbevisning om, at det skal være billigt at have bådplads i Klintebjerg havn.
Nedslidt havn fik hjælp
Men havnen har været plaget af flere hårde vintre, og pæleormene er desværre gået i træværket. Derfor har det længe været et ønske hos Bådelauget, at man fik en ny havn. En dag fik en af bådejerne den ide, at man kunne søge ”A.P. Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til almene Formål”.
Uden hjælp udefra fik man i Bådelauget lavet en 21 sider lang ansøgning (med beskrivelse og tilbud og tegninger), som man den 30. april 2015 afleverede til fonden. Det ansøgte beløb var på lidt over to millioner kroner.
I november 2015 fik Bådelauget positivt svar fra fonden. Man fik oplyst, at man havde fået mere end det ansøgte beløb. I stedet for 2,15 mill. kroner fik man 3,7 mill. kroner.
Fonden stiller nemlig som betingelse, at den nye havn opføres i Azobe træ, som er hårdt træ, som pæleormene ikke kan gå i. Niels Sørensen finder det interessant, at ”A.P. Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til almene Formål” har valgt at støtte Klintebjerg havn.
Han tror, det har talt til Bådelaugets fordel, at man har skrevet hele ansøgningen uden hjælp udefra. Samtidig har Bådelauget forhandlet en lejekontrakt på 30 år på plads med Nordfyns kommune, der ejer grunden, hvorpå havnen ligger. Snart kommer en ny og større havn
Den nye havn blive større end den gamle
Den færdige bro vil blive flyttet 8 meter længere ud i vandet i forhold til den gamle bro. Det vil give mere vand under bådene, og der vil blive 5 ekstra pladser. Arbejdet med den nye havn skal forestås af havnebyggefirmaet, Vestafjord, fra Bogense. De har lovet at have den nye havn færdig den 1. april – med mindre isen kommer til at udsætte arbejdet. Det bliver spændende at følge udviklingen de næste par måneder, og vi glæder os meget til den nye havn, slutter Niels Sørensen.
……Havnen er som skrevet færdig sensommer 2016.
John Bonnesen Wolff, Kunstner Klintebjerg Galleri, har lavet mange videos, blandt andet omkring Klintebjerg Havn.
Se John videokanal her: https://www.youtube.com/channel/UC5ZG6rh9nc4nwsEOxZ6c0pw
Link Dronefotos
https://www.youtube.com/watch?v=nH4FmDmPjZU
Indvielse Klintebjerg nye havn
https://www.youtube.com/watch?v=JwnmA1tQP4k
Kongeskibet Dannebrog kom forbi Klintebjerg
https://www.youtube.com/watch?v=g6_M8h2OPOw
Finn Frederiksen fortæller om Klintebjerg
Interview ved Keld B. Hansen
”i samtalen gik det op for mig, at Finn Frederiksen mageligt ville kunne fylde adskillige kirkeblade
med sin viden”
Om Finn Frederiksen…
Finn Frederiksen er født på Klingeskov nummer 12 i Klintebjerg og gift med Ulla.
De to har boet i København, Klintebjerg og Otterup. Nu bor de på Nørregade i Otterup.
Finn har været bygningsmaler.
Han har siden 1985 været kunstmaler især med interesse for gamle skæve fynske bondegårde og små fiskerhytter. Han elsker at lege med lys og farver – gerne kraftige farver.
Har i 25 år udstillet på Skovby Kunstgård og udstiller nu i Vandtårnet i Bogense.
Gik for syv år siden på efterløn og brugte 2 – 3 år på slægtsforskning.
En sommerdag besøgte jeg Finn Frederiksen, der bor på Nørregade i Otterup. Både Finn Frederiksen og hans slægt kommer fra Klintebjerg, og han må siges at være særdeles vidende om historiske forhold i Klintebjerg. Det var derfor mit ønske at få ham til at fortælle nogle af alle de historier om mennesker og steder, som han kender til. Undervejs i samtalen gik det op for mig, at Finn Frederiksen mageligt ville kunne fylde adskillige kirkeblade med sin viden.
Jeg begyndte med at spørge ham om musikeren Carl Nielsens forbindelse til Klintebjerg, for der var vist noget med en søn, som Carl Nielsen fik uden for ægteskabet….
Artikel dec. 2019
På dette billede fra Klintebjerg ser du fundamentet til 10 fiskerhuse samt en promenade med trappetrin ned til vandet. Byggeriet bliver forhåbentlig færdig inden jul.
Tre af de ti fiskerhuse vil blive reserveret til foreninger. De syv resterende huse vil kunne lejes for et år ad gangen. På Foreningen Udvikling Klintebjergs facebookside står der, at udlejning forhåbentlig bliver muligt fra februar eller marts 2020.
1 million kr. til fælleshus
Sidst i november kom så nyheden om, at Realdania donerer 1 mio kr. til et fælleshus, der skal opføres ved siden af fiskerhusene.
Foreningen Udvikling Klintebjerg skriver følgende om planerne for fælleshuset: I fælleshuset ”skal vi have fællesspisning, møde nye venner og bygge stærke fællesskaber. Huset skal være mødested for alle typer grupper med både aktiviteter på land og på vand: Fx lokalrådets møder, base for børnehavens dag i strandkanten, det sociale samlingssted for bådelauget og vinterbadere.”
Den anslåede samlede pris for fælleshuset er 3,6 millioner kroner. Foreløbig har man 1 mio. kr. Når det fulde beløb er indsamlet, kan byggeriet af fælleshuset begynde.
Historien om Carl Nielsens søn og hans forbindelse til Klintebjerg
Det er sådan, at Carl Nielsen i 26 år i træk – fra 1889 til 1915 – tilbragte somrene på Vigelsø i Odense fjord samtidig med at han gav koncert på Slottet ved Østrupgård. Alene i kraft af det havde han en nær tilknytning til Nordfyn.
Men en anden historie er, at Carl Nielsen fik en søn med en nordfynsk pige, og at denne søn ofte kom på besøg i Klintebjerg.
Historien om Carl Nielsens søn er den, at Karen fra Veflinge på Nordfyn (og med søskende i Klintebjerg) som ung bosatte sig på Frederiksberg, hvor hun kom til at bo i den samme ejendom som den unge musikstuderende, Carl Nielsen; han boede i lejligheden over Karen.
Året var 1887 og Finn Frederiksen fortæller, at Karen og Carl ”i et kort øjeblik” forelskede sig i hinanden – og Karen blev gravid. At blive gravid uden for ægteskabet var dengang meget skamfuldt, så efter at Karen havde født sit barn, Carl August Hansen, flyttede hun til Bogense med barnet.
Carl Nielsen forsøgte først ikke at vedkende sig faderskabet, men da tog Karens bror – hr. Mølborg, som var en temmelig brysk herre – til København og mødte Carl Nielsen der. Med en kraftig stemme befalede han Carl Nielsen at vedkende sig faderskabet til barnet, og det blev da også resultatet af deres møde.
Som barn kom Carl August i pleje hos arrestforvalteren i Bogense. Carl August viste sig at være musikalsk, og han begyndte at spille violin. Men violinen, han spillede på, var ikke særlig god, så Karen skrev til Carl Nielsen for at høre, om han ville give sønnen en ny violin. Carl Nielsen svarede ved at sende pengene til den ønskede violin.
Karen blev imidlertid kærester med en skrædder ved navn Fyhn, og sammen med skrædderen og sønnen Carl August emigrerede de til USA.
Som ung vendte Carl August tilbage til Danmark og gik på musikkonservatoriet i København. Det var i de år, at han af og til kom på besøg i Klintebjerg, hvor han meget gerne spillede sammen med kusinen, Dagmar. Han spillede violin, og hun spillede på et lille orgel. Dagmar skulle have været meget charmerende, og hun og Carl August skulle have haft et godt øje til hinanden, men Carl August endte dog med igen at vende tilbage til USA, hvor han fik sig en amerikansk kone. Senere emigrerede Carl August dog tilbage til Danmark, for at gøre studierne på musikkonservatoriet færdige. Da Carl Nielsen ikke ville betale for hans studier spillede han af og til på Skagenshotellerne for at tjene til livets ophold.
Historien om Finn Frederiksens ”missionske” oldemor.
Finn Frederiksen har studeret sin egen slægt. Han husker, at han som barn og voksen fik fortalt mange historier om slægten, men ved at drive slægtsforskning og ordne familiens stamtræ fik han efterhånden bedre styr på de forskellige personer og deres historier.
Den næste historie kommer til at handle om Finn Frederiksens oldemor. Hun kom fra Hirtshals fra et meget missionsk område. En overgang var hun ung pige i huset hos en missionær, der boede i Bogense, og derefter blev hun gift med Finn Frederiksens oldefar, der boede i Klintebjerg.
Oldemorens ankomst til Klintebjerg kom til at betyde, at det missionske holdt sit indtog i byen. Sammen med andre fra Klintebjerg fik hun bygget missionshuset. I en årrække stod det missionske stærkt i Klintebjerg, og det kom til at dele byen.
Gennem efterhånden mange år har det tidligere missionshus fungeret som privat bolig. Huset er Klintebjergvej nummer 159.
Pakhus og skalleværk i Klintebjerg
Finn Frederiksens morfar arbejdede næsten hele sit liv på pakhuset i Klintebjerg. Pakhuset ligger der, hvor havnekiosken ligger i dag. Pakhuset rummede korn og foderstoffer, koks og petroleum, og sommetider kom hollandske skibe til pakhuset for at losse kunstgødning.
Klintebjerg var i slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af det 20. århundrede en livlig by med meget industri. Der var for eksempel Skalleværket, hvor Finns far arbejdede. Det var på Skalleværket, at man forarbejdede strandskaller og lavede dem til tilskud til hønsefoder. Skallerne blev sejlet til Klintebjerg, og på skalleværket blev de knust og tørret i en stor ovn.
Desuden var der et savværk, et saltværk og et eddikebryggeri i Klintebjerg, og fordi Klintebjerg var en fabriksby fik byen også sin egen konsul.
Historien om det tidligste Klintebjerg
I vores samtale graver vi os længere og længere ned i historien. Derfor slutter dette interview også med fortællingen og det tidligste Klintebjerg.
Finn Frederiksen forklarer hvordan Klintebjerg for et par hundrede år siden var et temmelig isoleret sted. Der gik ingen køreveje ud til Klintebjerg. Faktisk gik der kun småstier derud.
Det nuværende Klintebjerg bestod en gang af øerne Klingeskov og Klintør. Klintør var i gammel tid en klint og samtidig var det et bjerg (deraf navnet Klintebjerg), men sejlskibene, der kom til Klintebjerg med last, skulle bruge ballast, når de sejlede retur. Denne ballast skaffede man ved at fylde sejlskibene med materiale fra Klintør-bjerget. Derfor er bjerget i dag betydeligt mindre, end det var en gang.
Sådan begyndte det i Klintebjerg
Den første bebyggelse i Klintebjerg er fra 1746, og Klintebjerg er ifølge Finn Frederiksen grundlagt i 1843. Endnu i 1845 var der kun to huse i Klintebjerg, nemlig ”Toldstedet” placeret til venstre for mindestenen (hvor Klintebjergvej knækker 90 grader til højre) samt Klingeskov nummer 12. Året efter, i 1847, blev Klintebjergvej anlagt. Selveste kronprins Frederik (den senere Frederik den 7.) indviede vejen, og det fortælles, at kronprinsen efter indvielsen begav sig ned til toldstedet for at få sig en tår at drikke. Først senere blev Klintebjerg med vejen ”Klingeskov” forbundet med Gerskov.
Gammelt kort over Klintebjerg med øerne Klintør og Klingeskov
