På sidste side fortalte vi om Den levende Julekalender. Nu fortæller vi om Familielivet – Familier fortæller.
Familielivet – Familier fortæller – her om det at være forældre.
Jeg har besøgt Lis og Michael Hougaard Holme-Bak på Klintebjergvej 58.
De er forældre til Ingrid (født i 2014) og Alfred (født i 2016). Dette er den første artikel i en serie med mennesker, der har oplevet noget skelsættende i deres liv, og det at blive forældre må jo siges at være en skelsættende begivenhed.
Det er en lun og solrig aften, Ingrid på næsten to år er lagt i seng og jeg sidder med Lis og Michael i deres stue. To måneder gamle Alfred er stadig vågen. Han hygger sig hos sin mor.
Lis og Michael begynder med at fortælle, hvor overraskede de er over, så hurtigt det er gået med at vænne sig til at være fire i stedet for tre. Selv dagen efter at Alfred var født, var det som om, han altid havde været der. Samtidig føles det meget mærkeligt at tænke tre måneder tilbage, hvor han endnu ikke var født.
Storesøster Ingrid har været hurtig til at lære at tale, så hende taler vi med. Så kom lillebror Alfred, og ham kan man selvfølgelig ikke tale med, som man taler med Ingrid. Det skal man lige omstille sig til, men bortset fra det er det forbløffende – og dejligt – så hurtigt man vænner sig til den lille nye.
Oplevelsen af at miste
Lis og Michael har også oplevet modgang.
De fortæller, at før de fik Ingrid, oplevede de at miste et ufødt barn: Vi mødte op til nakkefoldsscanningen i 12. uge. Vi anede ikke det mindste uråd, men under scanningen opdagede jordemoderen, at barnet var dødt. Det var et kæmpe chok, der kom til at sætte sig fast i kroppen på os.
Det var en ulykkelig følelse for os begge, men nok især for Lis. Michael fortæller, at det var meget svært ikke at kunne gøre noget for sin hustru – andet end at give hende masser af kærlighed og opmærksomhed.
Normalt hører man kun de lykkelige historier, men efter vores tab, har vi hørt mange fortælle om deres erfaringer med lignende tab, og på den måde er vi blevet klar over, at vi langt fra er de eneste, der har oplevet det her. Og det har på en måde trøstet os, at vi ikke var de eneste.
Set i bakspejlet kan vi også sige, at tabet havde været større, hvis barnet var dødt længere henne i graviditeten. Men tabet gjorde det også sværere under graviditeten med Ingrid, fordi jeg da havde svært ved at tro, at det hele kunne gå godt, fortæller Lis.
Omvæltningen
Selvfølgelig er det en stor omvæltning at få børn. Men måske har det været lettere for os at klare den omvæltning, fordi vi begge er hjemmemennesker. Men mange vaner og rutiner skal lægges om, og Michael fortæller, at han da gerne ville cykle til Odense på arbejde.
Det har han også gjort tidligere, men af hensyn til børnene tager han nu bilen, så han kan komme hurtigt hjem fra arbejde. Vi føler det meget naturligt at være forældre. Vi har valgt at være det, og vi vælger det på en måde hver eneste dag. Det gælder om at have den beslutning inde i sit hoved, at man er forældre. Derfor føler vi det heller ikke som nogen belastning at skulle give afkald på andre ting.
Det gør ikke noget, for vi elsker at være forældre – og vi har valgt det! Jo, sommetider kan vi da godt længes efter en friaften, hvor børnene bliver passet. Og vi kan længes efter, at børnene er lagt i
seng. Men samtidig oplever vi, at vi savner børnene på vores friaften, eller når de er lagt i seng.
Bekymringen og sårbarheden
Vi kender til bekymringen ved at være forældre. For når der sker ens barn noget, bliver man også selv ramt. Da Ingrid var 5 uger gammel, fik hun udslet, og vi måtte på børneafdelingen med hende. Vi mærkede dengang, hvor svært det er, ikke at kunne gøre noget, og også hvor svært det er, at overlade ens barn til andre.
Opdragelsen
Vi har ladet os fortælle, at man som par skal tale meget sammen op børneopdragelsen. Vi taler også sammen om opdragelsen af vores børn – og vi plejer at være enige – men for os er opdragelse mest bare noget, vi gør. Vi har fx visse idealer om økologi og om at vores børn ikke skal have for meget slik og chokolade.
Men samtidig vil vi heller ikke være fanatiske, og vi kan godt klare, at bedsteforældrene giver dem slik og chokolade. Men selv om man med opdragelsen påvirker sine børn, så er de jo også sig selv.
Og det er en af de fede ting, når ens børn sætter deres egen vilje og deres egen personlighed igennem.
Med Ingrid oplever vi for tiden det, som alle forældre kommer til at opleve, at hun sommetider gør det modsatte af det, vi ber hende om. Sommetider kan vi ikke lade være med at synes, at det er både lidt sjovt og charmerende.
Vi er klar over, at vi resten af livet vil være sårbare, for når vores børn rammes, så rammes vi også. Det giver også pludselig en forståelse for, hvordan ens egne forældre har haft – og har – det.
Nu, hvor vi er forældre, giver det os et stærkt ønske om at leve så længe, at vi kan give vore børn en tryg opvækst. Vi er klar over, at de børn, der mister en eller begge forældre, får det svært.
Samtidig er det også endnu vigtigere, at vi bliver sammen som par, for vi finder at børn har brug for begge deres forældre samtidig.
Dåben
Ingrid er døbt og det er meningen, at Alfred skal døbes en gang til sommer. Michael ser en pointe i, at børnene en gang træffer deres eget valg.
Samtidig ser han også en styrke i, at forældre giver deres børn det bedste, fordi de elsker dem. Lis finder det rigtigst, at deres børn skal døbes som små.
Vi træffer en god beslutning på vore børns vegne. Ens barn bliver en del af et større fællesskab. Dåben giver tryghed og den åbner for en tro, man kan finde håb i.
Tak til Lis og Michael!!!
Jesper er landmand i Daugstrup
Jeg opsøger Jesper, der er landmand og har gården Nylundgård, der ligger i Daugstrup, få hundrede meter uden for byskiltet. I døren bliver jeg modtaget af en storsmilende Jesper! Der står skistøvler i entreen, og han fortæller mig, at han og familien om tre dage skal en uge på skiferie i Østrig. Det har jeg glædet mig til i 354 dage, siger han. Derefter kommer der kaffe i kopperne, og så kommer samtalen til især at handle om Jespers liv som landmand.
Jesper Hyldal Christensen er landmand på fuld tid på Nylundgård i Daugstrup. Han er også familiefar og bor sammen med Mette, der arbejder som pædagog i ”Fyrtårnet” i Egense, samt børnene, Johanna (13), Mathilde (8) og Freja (4).
Da Jesper var barn, boede hans bedsteforældre på gården; dengang boede han med sine forældre på en anden gård i Daugstrup, kun cirka 200 meter fra Nylundgård.
Jesper giver flere gange udtryk for, at han holder meget af vores egn, og at han er glad for at bo på gården i Daugstrup. Som barn gik han på Skovløkkeskolen, og bortset fra dengang han gik på efterskole, har han altid boet i Daugstrup.
Efter efterskoleopholdet tog han landbrugsuddannelsen, så han i år 2000 stod med det grønne bevis, der gjorde det muligt for ham at købe et landbrug.
Blev landmand i 2006
I år 2004 færdiggjorde Jesper en virksomhedslederuddannelse, og i 2006 købte han bedsteforældrenes hus og det dertil hørende landbrug. Han købte landbruget af sin far, Helge Hyldal Christensen, der også er landmand, og som i en årrække drev familiens to gårde i Daugstrup.
I 2006 startede Jesper med 50 køer og 170 hektar jord. Men for tre år siden skilte Jes-per sig af med køerne, så nu dyrker han udelukkende jorden, der i mellemtiden er blevet til 400 hektar. Han ejer i dag cirka 40% af jorden – resten er lejet og er placeret inden for en radius af ti kilometer.
Det dyrker Jesper
En af Jespers afgrøder er spinatfrø. Vidste du for resten at 75% af de spinatfrø, der dyrkes i verden, kommer fra Danmark, og at der findes 150 forskellige sorter af spinat? Jesper har fået kontrakt på at dyrke to sorter af spinat, da frøavlerfirmaet ønsker, at den enkelte landmad specialiserer sig.
En anden afgrøde er frø af skorzonerrødder, og frøene eksporteres først og fremmest til Kina. Desuden dyrker Jesper græsfrø, byg, hvede, rug og raps.
Det bedste ved at være landmand
Da jeg spørger Jesper, hvad det bedste ved at være landmand er, svarer han, at det må være arbejdet med hele tiden at blive dygtigere til sit arbejde. På en måde er man hele tiden til eksamen, og det er tilfredsstillende, hver gang man lykkes med at udføre arbejdet på en smartere måde.
Det at være landmand er også et meget frit erhverv. Der skal arbejdes meget, men langt hen ad vejen bestemmer man selv, og man har en frihed til at gøre mange af de ting, man har lyst til at gøre. Det sjoveste er naturligvis høsten. Også selv om man arbejder rigtig mange timer med høsten. Heldigvis har jeg James, der hjælper mig i landbruget i de perioder, hvor der er spidsbelastning, Min far, Helge, hjælper også meget til, og han kommer her næsten hver dag.
Dejligt men også besværligt
Jesper siger undervejs i interviewet, at han helst vil fortælle den gode historie om det at være landmand. For – som han siger – er det først og fremmest dejligt at være landmand.
Men sommetider er det også besværligt at være landmand. Når politikerne for eksempel i sidste øjeblik beslutter, at de mål man satte for efterafgrødernes opsamling af kvælstof skal rykkes frem fra 2021 til 2020. Så kan man som landmand godt synes det er lidt træls, siger Jesper og tilføjer, at der helt sikkert er mange ting, jeg gerne vil arbejde med på, men til gengæld vil jeg gerne have besked i god tid.
Bedre end vores rygte
En anden ting, som Jesper har på hjerte er, at landmænd på landsplan er bedre end deres rygte. Jesper er konventionel landmand, men det betyder ikke, at man bruger massevis af sprøjtemidler og er ligeglad med naturen. Jeg forsøger faktisk at mindske mit forbrug af sprøjtemidler, siger han. Dels af hensyn til naturen og dels fordi sprøjtemidler er pålagt store afgifter.
Jesper siger også, at hvad mange ikke ved er, at også økologerne anvender sprøjtemidler. De bruger ikke de samme sprøjtemidler som konventionelle landmænd, men forskellen mellem økologerne og de konventionelle landmænd ikke er så stor, som man tit vil gøre det til.
Og han fortsætter: Det gælder for eksempel for frugtavl, at en konventionelt drevet plantage fx kan producere 20 tons frugt per hektar. Tilsvarende kan en økologisk plantage, der anvender sprøjtemidler godkendt for økologisk drift, producere 10 tons per hektar, mens man i en plantage, hvor der overhovedet ikke sprøjtes, kun vil kunne producere 2½ tons per hektar. Det er denne store forskel mellem tallene, der gør, at økologien, der producerer mindre på det samme areal, ikke nødvendigvis er det rigtige valg.
Udlejningshuse og vilde blomster i rabatten
Som landmand må man være fleksibel, fortsætter Jesper, og forklarer, at han ved siden af sit erhverv som landmand udlejer tre huse i lokalområdet. Jesper har først været med til at sætte husene i stand, og bagefter lejer han husene ud. Det ser han som en god bibeskæftigelse.
Et af Jespers satsningsområder, som rigtig mange har bemærket, er hans stribe af vilde blomster, som han de sidste to år har sået i rabatten ved vejen uden for Daugstrup. Han fortæller, at han til sommer vil gøre det igen, for det pynter, og han har da også oplevet, at mange bemærker det og sætter pris på det.
Den røde tråd i Jespers arbejde
Jesper forklarer, at han i alt hvad han gør, gerne vil gøre et godt stykke arbejde. Han vil gøre alt hvad han kan for at tilpasse mængden af fx gødning og sprøjtemidler, så den svarer til afgrødernes behov.
Her fortæller han om den moderne teknologi, som han benytter sig af, og som gør det muligt at gøde og sprøjte i forhold til planternes behov. Det drejer sig om, at satellitter regelmæssigt fotograferer hans marker, og at han af disse fotos kan se nøjagtigt hvor på markerne, der er brug for fx mere eller mindre gødning.
Derefter tager han ud på markerne og tilfører dem præcis den mængde gødning, der skal til og på de rigtige steder.
Jespers ønske om at gøre et godt stykke arbejde hører for ham også sammen med, at man skal rydde op efter sig. Når han som landmand er kommet til at køre jord op på vejen, skal det selvfølgelig så vidt muligt fjernes igen, siger han. Desværre skal Jesper også bruge tid på at fjerne dåser og sågar haveaffald, som andre har smidt på hans marker.
Snart skiferie
Mens vi har talt sammen er Jesper og hans familie kommet to timer tættere på Skiferien i Østrig. Jeg siger tak for kaffe og ønsker ham og familien en god tur på løjperne.
