På sidste side læste du om Vejgudstjeneste. Nu kan du læse om
Eva er vinterbader i Klintebjerg.
Vinterbadelaugsartikel af Peter Kirkeby, Klintebjerg
45 minutter, det er det det tager at køre fra Midtfyn, nærmere bestemt Brobyværk, til Klintebjerg Vinterbadelaugs gamle campingvogn/sauna.
Det er den tur, Eva Kyster to til tre gange om måneden tager, når hun starter sin bil og triller mod Klintebjerg i den tidlige morgenstund.
Jeg blev nysgerrig for at finde ud af, præcis hvad det er der gør, at voksne mennesker trodser den højhellige kirketid, kører 42 kilometer for at sidde splitterfornøjet i en lille gammel campingvogn sammen med ligesindede vinterbadere, og har derfor sat Eva stævne en dejlig kold søndag morgen i januar.
Eva fortæller, at hun oprindelig startede med at bade i sin have om sommeren, og et år fortsatte hun hen på efteråret og ind i vintermånederne. Det var en fantastisk dejlig fornemmelse, og jeg ville gerne mere.
Derfor begyndte jeg at køre til Fåborg og bade i havet dernede. Det var dog lidt ensomt og måske heller ikke helt ufarligt, når man sådan bader alene.
Eva begyndte derfor at søge på nettet efter vinterbaderforeninger, og her faldt hun, meget tilfældigt, over Klintebjerg Vinterbadelaug.
Ved nærmere undersøgelse på Facebook, fandt hun ud af, at hun faktisk havde gamle venner, der badede i Klintebjerg, så efter nogen overvejelse og lidt ringen rundt, startede hun en søndag morgen bilen og tøffede mod Klintebjerg.
Det første møde med de andre vinterbadere var en lidt blandet fornøjelse, husker Eva.
Jeg kom ind i den her meget gamle campingvogn fuld af nøgne mennesker, der sad og hyggede sig voldsomt. Jeg mødte op i bikini, og det var lidt grænseoverskridende lige at entre vognen. En lille sjov ting var, at de, der var i vognen den morgen, jeg kom første gang, faktisk, efter jeg havde forladt vognen, havde aftalt, at de næste gang ville tage badetøj på, men der troppede jeg så op uden bikini, og det har jeg gjort lige siden, og nu er det overhovedet ikke noget, jeg tænker over.
Mange der vinterbader udtrykker, at det giver dem et kick, det med at komme ned i det kolde vand og derefter ind i varmen. Det gør det også, men det er faktisk ikke derfor, at jeg søger vinterbadningen. For mig handler det mere om at blive ”grounded”, komme helt ned i fødderne på mig selv, finde roen og finde mig selv igen efter en travl uge.
Det begynder faktisk allerede, når jeg starter hjemmefra om morgenen for at køre herop.
Det er helt mørkt, når jeg starter, og begyndende lyst, når jeg når frem. Det her med at vågne sammen med dagen og samtidig opleve turen fra det meget bakkede Midtfyn til det helt flade Nordfyn, medens man stille og roligt bevæger sig afsted, det er simpelthen en lise for sjælen. Jeg elsker den køretur.
Når så jeg er fremme, får klædt mig af og kommer ind til det her helt unikke lille fællesskab, får en kop kaffe og god snak, så er jeg godt på vej med min ”grounding”.
Den lille travetur fra campingvognen til badebroen, som vi så fint har fået lavet. Den første dukkert den dag, hvor jeg lige skal have styr på vejrtrækningen. Det at mærke det kolde vand og bare lige ligge der med udsigt til Vigelsø og med Fjorden smukt badet det i morgenlys, ja, så er man nærmest lykkelig, og man er meget tilstede. Så kan dagen/ ugen bare komme an.
Det er min meditation, mit helle i løbet af en travl uge, og jeg vil da stærkt opfordre andre til også at prøve det af. Et gammelt mundheld siger ”Dagen er smukkest om morgenen”, og kan man komme ud af fjerene, er det bare med at komme afsted. Cirka ¼ af medlemmerne i foreningen er kvinder, og vi har da oplevet at være flere kvinder end mænd i campingvognen, men det hører til sjældenhederne, så kom nu alle i seje kvinder i nærområdet eller fra Midtfyn. Vi kan sagtens være flere i vores skønne forening, slutter Eva Kyster.
