Vi har fortalt om Begravelse på sidste side. Nu fortæller vi om Den Kristne Bibel.
Den Kristne Bibel beskrives her https://www.kristendom.dk/bibelen
Bibelen er den kristne kirkes hellige bog og en af verdens mest læste bøger. Den består af Det Gamle Testamente, som er identiske med jødedommens hellige skifter – og Det Nye Testamente, som indeholder evangelierne om Jesu liv, forkyndelse og skæbne, samt Paulus’ og de første kristne skribenters breve til de nye menigheder.
Det Gamle Testamente er oprindeligt skrevet på hebraisk, mens Det Nye Testamente oprindeligt er forfattet på græsk. Bibelen er nu oversat til stort set alle verdens sprog. Bibelen har de sidste 150 år været genstand for en videnskabelig forskning.
Ordet kommer af det græske biblia, der betyder “små bøger”.
Nedenunder finder du de De ti vigtigste ting at vide om Den Kristne Bibel
Bibelen er verdens mest læste bog og kristendommens helligskrift. Men hvad rummer den, og hvordan...
Digitale bibler
Bibelen er blevet digital, som du kan læse mere om her via linket.
Omkring Salmernes bog
Artikel af Lars Larsen, Østrup
Kirkebladets redaktion har bedt Lars om at skrive denne artikel om salmernes bog – en samling af 150 salmer (eller digte), der findes i Det gamle Testamente.
”Gud ved” er titlen på en af den amerikanske forfatter Joseph Hellers romaner. Det er noget af en skælmsk bog om Israels største konge – David – der ligger på sit dødsleje og ser tilbage på sit livs op- og nedture. Men ikke nok med det. David evner også at skue ud i fremtiden, og en af de mange ting han harcelerer over, er den elendige oversættelse hans salmer har fået på engelsk. Om Davids frustration har noget på sig skal være usagt, men trods sine synske evner kendte han åbenbart ikke til Luthers syn på og oversættelse af salmerne, ligesom han heller ikke var opmærksom på den betydning, Luther fik for f.eks. dansk salmedigtning.
Før vi ser lidt nærmere på det, kunne det måske være på sin plads at kaste et kort blik på ’Davids salmebog’ i sin helhed.
Lovsangenes Bog
Salmernes bog i Det gamle Testamente blev tidligt tilskrevet David, hvis navn da også optræder i 75 af salmerne. Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om han var ophavsmand til dem, men når denne tanke kunne melde sig, skyldtes det måske, at man i 1. Samuelsbog kunne læse om, hvorledes hyrden David blev tilknyttet kong Sauls hof, hvor han skulle spille for kongen, når denne blev ramt af tungsind. For fra musikaliteten var der jo kun kort vej til den slutning, at David så også måtte besidde store poetiske evner.
’Salmebogen’ består af 150 salmer, der på originalsproget hedder Sefer Tehillim: Lovsangenes Bog. Hermed er allerede angivet, hvad (en del af) salmerne handler om. Måske med Mosebøgerne som forbillede er skriftet inddelt i fem mindre bøger. Denne inddeling er markeret af lovprisninger, som afslutter hver bog bortset fra den femte, hvor de sidste fem salmer er en stor lovprisning af Gud. Disse salmer indledes og afsluttes da også med halleluja, der er det hebræiske ord for: Lovpris Herren.
Salmerne – mere end lovsang
Som nævnt betyder ’salmebogens’ hebræiske titel: Lovsangenes bog, og det er ikke tilfældigt. Mange af salmerne er nemlig lovprisninger af Gud. Det gælder f.eks. Sl. 103, som Grundtvig gendigtede i salmen: ”Lovsynger Herren, min mund og mit indre” eller Sl. 92, som – igen hos Grundtvig – blev til: ”Giv mig, Gud, en salmetunge.”
Men salmerne rummer andet og mere end lovprisninger. Og det er nok ikke helt forkert, hvis man hævder, at man i salmerne kommer igennem hele det menneskelige følelsesregister. Ca. en tredjedel af dem er klagesange, der låner ord til ’Davids’ følelse af usikkerhed, sorg, tvivl, vemod, utrøstelighed, vrede, selvretfærdighed, ensomhed, forladthed – en forladthed også i forhold til Gud, som den kommer til udtryk i Sl. 22, hvor vi finder de ord, der blev Jesu sidste ord på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”
Modsat finder man salmer fulde af tro på Gud, og taknemmelighed og stolthed – selv over børn – samt en til tider ødselt strømmende glæde over livet og skabelsen i al dens skønhed og over at blive hørt – også af Gud, så man kan hvile i tryghed. Man kan således sige, at ’Davids’ salmer samlet set og trods deres mange og ofte modsatrettede ’enkeltdele’ kan betragtes som en helhed, nemlig som dén store historie, der bevæger sig fra modgang og klage til lovsang og jubel.
Luther og det klare spejl
I 2017 kunne vi fejre 500-året for Reformationen, og nok ikke helt tilfældigt udgav Bibelselskabet samme år bogen: ”Tak – Salmernes Bog på nudansk”.
Den ufatteligt flittige Luther nåede – foruden alt mulig andet – også at oversætte Bibelen til mundret tysk. Og var der et skrift, han satte særligt pris på, var det Salmernes Bog, som han ligefrem kunne kalde ”den lille Bibel”. Et sted skriver han: ”Vil du se den hellige kristne kirke malet med levende farver og former, sammenfattet i ét lille billede, så tag Salmernes Bog, så har du et fint, lyst og klart spejl, der viser dig, hvad kristenheden er, ja du vil også se dig selv deri og finde det ægte find-dig-selv, dertil Gud selv og alle skabninger.”
I Luthers optik var ’salmebogen’ at betragte som kristendom på kortform, selv om den var blevet til længe før Jesus gjorde sin entre i historien. Og lige så vigtigt: Salmernes Bog var et ”klart spejl” for ens eget liv. Salmerne rummer jo en poesi, der sætter ord på følelser – lige fra oplevelsen af tilværelsens skrækindjagende dyb til dens frydefulde højder. Disse følelser vil til enhver tid vil være aktuelle, og salmerne har derfor en evighedsværdi ligesom de viser mennesket, at det aldrig står alene. ’David’ har så at sige allerede været der – uanset hvordan man har det.
Derfor var Luther også meget bevidst om, at hvis Bibelen skal være et ”hus for sjælen”, som han ønskede den skulle være, ja så skal oversættelsen fra den hebræiske og græske tekst ske i et sprog, som folk taler – som konen taler i køkkenet, mændene på markedet og drengene på gaden, som han siger et sted. Bibelen skal derfor ikke tale højstemt, men derimod dagligdags, og for at det kunne ske, måtte han af og til opfinde nye ord og sprogbilleder som f.eks. ’bide tænderne sammen’, ’famle i mørke’ eller ’bygge på sand’.
Luthers sprogsyn kom også til udtryk i hans salmedigtning, som vi bl.a. kender den i salmen: ”Vor Gud han er så fast en borg”, der er en gendigtning af Sl. 46, og der er ingen tvivl om, at især hans gendigtninger fik stor betydning herhjemme, hvor alene Grundtvig gendigtede 50 af ’Davids salmer’.
”Tak” – et moderne spejl
I 2017 udkom som nævnt bogen ”Tak – Salmernes Bog på nudansk”. Og allerede undertitlen viser, at man også her lægger sig i Luthers fodspor. Bogen er blevet til ved at to specialister i hebræisk sprog og tankeverden har slået sig sammen med digteren Ulla Jessen, og sammen har de formået at formidle salmerne til den nutidige læser, der ikke på forhånd er fortrolig med det traditionelle bibelske sprogunivers. Her bygger den nye oversættelse og ikke mindst poesien bro mellem dengang og nu. Man har ryddet ud i et – for mange – udtørret religiøst sprog så Salmernes Bog kan yde sproghjælp både for mennesker, der befinder sig i dyb krise og for mennesker, der er ude af sig selv af lykke.
Et eksempel kunne være Sl. 51, hvor den autoriserede oversættelse taler om en ”sønderbrudt ånd”, hvilket i ”Tak” bliver til et ”flosset sind”. Her løfter poesien meningen ind i læserens sind, fordi den spejler en velkendt erfaring af at være slidt og brugt af livet og så alligevel tør håbe på at blive mødt, favnet og elsket. Selv et så centralt ord som ”velsignelse” har været igennem et syrebad og er nu blevet til ”livskraft”, og Guds troløse er blevet til ”Gudsglemmerne”. Mange andre eksempler på en poetisk sprogfornyelse kunne nævnes. Det tillader pladsen ikke, men samlet set kan man sige, at alle de lyriske udsagn er klare, konsekvente og til at forstå. Og derfor er de overbevisende.
Så tak for ”Tak”, hvor hver salme fremtræder som et selvstændigt digt, der oven i købet er forsynet med en overskrift som f.eks ”Lys” eller ”Gør mig levende igen”. Overskrifter, der er med til at gøre Salmernes Bog til en let tilgængelig brugsbog, der – uanset hvilken følelse, man måtte være overmandet af – låner én ord, man enten ikke selv formår at give udtryk for eller ord, som man kan spejle sig i.
