Vi har fortalt dig om Forandringer på kirkegårde på sidste side. Nu fortæller vi om Østrup Kirke Præstegård.
Fantastisk syrisk aften i Østrup præstegård
Som annonceret i sidste nummer af kirkebladet blev der den 22. januar 2020 afholdt syrisk aften i præstegårdens konfirmandstue.
Det var Ronje i midten af billedet ovenover, der havde taget initiativ til den syriske aften. Ud fra et ønske om at lade danskere smage syrisk mad samt for at informere os om det land, som hun kommer fra.
Der kom 50 mennesker til aftenen, og det var Ronje, der præsterede egenhændigt at lave mad til os alle sammen. I løbet af aftenen fik vi serveret både forret, hovedret og dessert.
Mellem forret og hovedret blev der vist billeder fra Syrien. Billederne handlede om Syriens historie og traditioner, og da Ronje er kristen, handlede nogle af billederne også om de smukke og meget gamle kirker, der findes i Syrien.
Mellem hovedret og dessert var der en halv times musikalsk underholdning ved et syrisk søskendepar på hhv. 16 og 17 år.
Efter desserten modtog Ronje stående klapsalver. Det havde været en fantastisk aften, og os, der var med til gildet, var meget imponerede over Ronje, der havde organiseret aftenen og lavet meget lækker mad til 50 personer.
Konfirmandstuen ved Østrup præstegård har fået ny kunst ved Yvonne Durup Skovgyden
Interview ved Keld B. Hansen
Konfirmandstuen ved Østrup præstegård har fået ny kunst ved Yvonne Durup Skovgyden.
Om Yvonne Durup:
Bor på Skovgyden 42, Ørritslevskov, sammen med sin mand Jesper og sønnen Marius. Er uddannet sygeplejerske fra Holbæk sygeplejeskole i 1989 og akupunktør i 2008. Er autodidakt kunstner siden 2003. Har arbejdet med billedkunst og eksperimenteret med forskellige udtryksformer som bronze, træ, foto mv. Yvonne har haft værker med på HCA-festival`s censurerede udstillinger og udstillinger i diverse kunstforeninger, bl.a. TV2 , samt hos John Bonnesen Wolff i Klintebjerg Galleri. Studerer i fritiden kunsthistorie på Folkeuniversitetet.
Konfirmandstuen ved Østrup præstegård har fået ny og meget flot kunst fremstillet af Yvonne Durup, der bor på Skovgyden. Yvonne skriver her om sit kunstværk:
NY KUNST I KONFIRMANDSTUEN
Alle har en mening om kunst, måske bliver man forarget, måske glad eller bare ligeglad. Men en ting er sikkert, der er kommet et nyt kunstværk i konfirmandstuen.
Tilblivelsen
De fleste kender det sikkert godt, at man bliver spurgt om en opgave, og så går man og grubler lidt over, om det er noget, man vil deltage i. Sådan var det også for mig, da Keld en dag i maj spurgte, om jeg ville lave noget kunst til konfirmandstuen. Jeg har aldrig før beskæftiget mig med religiøs kunst, så jeg gik i gang med at læse i Det nye Testamente. Jeg studerede også andre kunstnere og fandt ud af, at der er lavet en del kunst til kirkerummet af bl.a. Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby og Christian Lemmerz blot for at nævne nogle. Jeg blev inspireret, ideen kom til mig, og jeg sagde ”ja tak”.
Ideen
Værket blev til et Triptykon. Det er et tredelt billede, der ofte bliver brugt som altertavle. Det består af et midterparti og to bevægelige sidefløje, som kan lukkes foran midterpartiet. Dette Triptykon har skoletavlen som midte, og når man åbner de to sidefløje, er der et malet billede på hver af de to halvdele. Det ene er en fortolkning af ”Jesus dåb” og den anden af ”Opstandelsen”. Den grønne skoletavle er også en fortælling, den skal man (Keld) bare selv udfylde. Når lågerne lukkes, ser man et kors af mosaik i blåt og hvidt porcelæn.
Processen
Det er nogle gange godt, at man ikke på forhånd ved, hvad man har kastet sig ud i. Og jeg må indrømme, at jeg indimellem har haft nogle praktiske problemer. Så er det godt at have nogle mænd i huset, som ved noget om udskæring af plader, rette vinkler og søm og skruer. Men det jeg synes er mest spændende er selve den kunstneriske proces. Den har været delt i to. Først har jeg lavet mosaik korset og dernæst de to billeder. Porcelænet til korset er fundet i genbrugs forretninger. Det er herefter slået itu og sat op og fuget. Omgivelserne er lavet i forskellige blå nuancer. Jeg har lavet mange tests på korset inden det rigtige udtryk kom frem. Billederne er malet både med akryl og oliemaling i flere lag; her er det til gengæld en mere hurtig og intuitiv proces.
Motiverne er hentet fra Bibelen,
og det har været et lærerigt og inspirerende møde med kristendom og kunst. Det bliver nok ikke sidste gang.
Hvis du har lyst til at se kunstværket, så ring på hos præsten og bed om at se det 🙂
Konfirmandstuen ved Østrup præstegård har fået ny kunst ved Yvonne Durup Skovgyden.
Østrup Kirke Præstegård ligger på Præstevej 8 i Østrup
Præstegården er en del af Bogense Provsti, og hører under Østrup og Skeby Sogne. Til præstegården hører et jordtilliggende på 27 tdr. land, hvoraf 2 tdr. land er skov. I forbindelse med præstegården er en god have på ca. 3 tdr. land.
I præstegården afholdes konfirmationsundervisning, hyggelige arrangementer for børn, unge og voksne, ex. Biograf, Frokostklub for mænd, Nytårstræf, m.m.m.
Menighedrådsmøder afholdes også i Østrup Kirke Præstegård.
Det er svært at finde billeder og tekst omkring Østrup Præstegård
Provst Keld B. Hansen og Pia Longet har fortfattet en artikel om historier andgående Præstegården og beliggenheden.
Der har været rundvisning i mindelunden på et tidspunkt. Se link her.
Præsternes Mindegang gemmer utallige historier
Bag præstegården i Østrup er der et lille gadekær. Rundt om kæret er der for mange år siden anlagt en gangsti, og
langs den står der sten med navne på alle de præster, der har været i Østrup kirke helt tilbage til reformationen i 1536 og frem til nu.
Stenene har dog ikke stået der i 500 år
De første blev sat op i 1891 på initiativ af sognepræst Theodor Hansen, og siden er der tradition for, at menighedsrådet sætter en sten op som minde om den præst, der går på pension eller rejser.
Theodor Hansen interesserede sig meget for den historie, der knytter sig til præsterne og præstegården. Han har skrevet et 60 sider langt digt (”Min Mindegang”), hvor han skriver om hver eneste af de præster, der har været der før hans egen tid.
Det er meget interessant og fortæller jo også samtidshistorie
Nogle af præsterne har han ikke vidst så meget om, det ses tydeligt. I de tilfælde handler versene mest om, hvad der ellers foregik i tiden.
Man kan også tydeligt se på versene, hvem af de mange præster i Østrup, Theodor Hansen syntes bedst om – der står ikke ret meget om dem, han tydeligvis ikke anså for så meget.
På flere sten står der navne på præster, som har haft en særlig betydning for sognet
Eksempelvis Søren P. Lassen, som har æren for mange af de efternavne, som stadig kendes fra området i dag, som for eksempel Yndgaard og Vanggaard.
Indtil da havde man ikke haft egentlige efternavne, men det skulle alle til at have, og mange steder blev det Hansen og Jensen og så videre. Men Søren Lassen gav typisk folk efternavne efter steder.
Så man kan sige, at han nærmest har navngivet alle, som kommer her fra området, for mange af navnene lever jo videre nu, generationer efter.
De mange navne blev tildelt i perioden 1818 til 1850
Professor Ebbe Yndgaard har udarbejdet en liste, hvor de mange navne fremgår – i øvrigt jo også professorens eget.
Pistol Pedersen
En af de andre præster, der er sat sten over, er Poul Pedersen, bedre kendt som Pistol Pedersen. Han kom til Østrup som præst i 1943, og var meget aktiv i modstandsbevægelsen. Under krigen gik han altid med en pistol inde under frakken – ikke specielt
smart på den tid, men deraf hans navn, Pistol Pedersen. Pistol Pedersen blev også kendt for mange andre ting, og måske især for hans vanskeligheder med at kende forskel på dit og mit.
Hvis han var i Otterup og skulle hjem, så ”lånte” han gerne en cykel. – Ikke den heldigste opførsel, slet ikke for en præst.
Men han havde også ordet i sin magt og var meget dygtig til at prædike, så han var en meget populær og afholdt præst, ikke mindst var han meget afholdt for sin deltagelse i modstandskampen.
Der er adgang til Præsternes Mindegang via en markvej, som løber op langs sportspladsen i Østrup
Stien er med som en del af en af kløverne på Kløverstien, så der er god anledning til at komme forbi de mange sten, hvis man går tur på Kløverstien.
Alle stenene blev i efteråret 2015 malet op, så man igen kan se teksten
På en af de mange sten i Præsternes Mindegang er der rester af rød maling på bagsiden. Ifølge historien så var Pistol Pedersens børn lidt vilde af sig, og det skal have været dem, der har kastet med maling på stenene.
Ny skov på vej i Østrup
Til præstegården i Østrup hører der 11 hektar jord. Størsteparten af det areal er i dag forpagtet ud til konventionelt landbrug.
Men om fire år ophører forpagtningskontrakten og til den tid er det planen, at markerne plantes til med skov.
I Østrup – Skeby menighedsråd har man fået ideen om en omlægning af jorden til skov, og ideen er blevet livligt diskuteret.
Østrup præstegårdsjord mellem Strøbyvej og Klintebjergvej er aftegnet på dette kort og har nummer 3a.
Det er i alt 11 hektar.
I kortets venstre side er del af jorden markeret med grønt. Det drejer sig om ”Præsteskoven” – en offentlig sti fører i dag gennem skoven.
Østrup, Skeby og Gerskov kirker arbejder med klima og miljø
Siden 2008 har Østrup, Skeby og Gerskov kirker været grønne kirker, (se www.gronkirke.dk) og dvs., at vi forsøger at tænke hensynet til naturen og klimaet ind i kirkens hverdag. For eksempel i kirkens forkyndelse, energiforbrug, transport, indkøb og genbrug.
Bæredygtighed er også tænkt ind i den måde kirkegårdene drives på, og nu har tanken bredt sig til den måde, vi anvender præstegårdsjorden.
En kommende skov på præstegårdsjorden forberedes
Om fire år er det tanken at præstegårdsjorden omlægges fra mark til skov, og forberedelserne
har allerede taget deres begyndelse.
Vores graver, Henning Madsen, har sammen med sine gravermedhjælpere indsamlet frø fra forskellige træsorter og plantet dem i en stribe jord i den østlige ende af Gerskov
kirkegård.
Skoven skal være en blandet
skov med en overvægt af hjemmehørende danske arter.
I dette efterår har graverne plantet følgende arter:
Almindelig eg og Rødeg (i alt 350 stk.), Lind, Ask, Kastanie, Ægte kastanie, Valnød, Almindelig røn, Bornholms røn, Bøg, Rødbøg, Slåen og Hvidtjørn.
Om fire år regner vi med, at træerne er omkring en meter høje, og dermed klar til at blive plantet ud i det nye område med skov.
Den nye skov vil i starten være omkranset af et dyrehegn, der er 1,80 meter i højden. I starten vil der være en del arbejde med at renholde skovområdet for ukrudt, og derfor er det også muligt, at skoven rejses i etaper.
Skoven skal være til gavn for naturen, lokalbefolkningen og klimaet
For øjeblikket tænkes mange tanker i menighedsrådet om, hvordan man bedst udnytter præstegårdsjorden. En af ideerne går ud på, at der forud for skovrejsningen lægges slanger ud i jorden, så man kan hente jordvarme fra området og til huse, der ligger i nærheden.
Om det bliver til noget er langt fra sikkert, men det er jo ikke forbudt at tænke stort.
Under alle omstændigheder er det tanken at præstegårdsjorden skal komme naturen og lokalområdets beboere til gavn. Skoven skal indrettes med lysninger (til gavn for biodiversiteten), og gammelt træ får lov til at blive stående til glæde for alle insekterne.
I den blandede skov skal der plantes æbletræer og nøddehegn, og man tænker også, at der kan sættes bistader ind i skoven, og at lokale med forstand på biavl skal inviteres til at varetage driften af bistaderne.
Skoven kan blive et sted, hvor man kan vandre ad snoede stier, og den kan blive et samlingspunkt i efteråret, hvor æbler samles ind og laves til most.
Menighedsrådet tænker, at skoven på den måde kan blive til gavn for hele lokalområdet.
Alene det kan være grund nok til at gennemføre projektet. Men dertil kommer, at skov optager CO2 til gavn for klimaet. CO2 optag er efterhånden blevet et varmt politisk emne, og i den sammenhæng er skovrejsning en rigtig god ide.
Træer er formidable til at opsuge CO2 fra atmosfæren. Én hektar skov i god vækst opsuger og binder årligt mere end ti tons CO2 ifølge tal fra Naturstyrelsen.
Ideer til skovrejsningen modtages gerne i de næste 4 år vil kirkebladet bringe artikler om skovprojektet, og hvis I, kære læsere, har gode ideer til projektet, modtages det med kyshånd. I kan bare henvende jer til præsten eller til dem, der sidder i menighedsrådet.
Udover billederne nedenunder, kan du se meget af det, der foregår i Østrup Kirke Præstegård på siderne under Møder.
